På disse sider kan du løbende se nyheder og aktivteter fra
Vejle og Omegns Fjerkræklub
September 2022
Link til den online tilmelding til årets kåringsskue, der i år foregår i Egeskov forsamlingshus d. 10 september 2022.
Tilmelding sker ved at udfylde formularen, som man kommer til ved dette link:Tilmelding til V-O-F 2022
Dette er den web-baserede tilmelding til V-O-Fs lokaludstilling 2022 Det er kun muligt at tilmelde én race/farvevariant ad gangen. Så hvis du ønsker at tilmelde forskellige racer/farvevarianter, skal det gøres ad flere omgange, fx ved at anvende linket, der fremkommer, når du har sendt en tilmelding. Når du har afsendt en tilmelding, vil du modtage en bekræftelse på mail. Opdager du problemer eller har spørgsmål til denne måde at tilmelde på, er du velkommen til at skrive til kebskv@gmail.com.
God fornøjelse
--------------------------------------------
August 2022
Vaccination af udstillingsdyr lørdag den 27. august 2022 – kl. 8:00 !!
OBS: I år er der kun én vaccinationsdag
Vaccination mod Newcastle disease hos Vejle Specialfoder, Sjællandsgade 57,
7100 Vejle kl. 8:00 PRÆCIS
Vaccinationen bliver foretaget af dyrlæge Hans Pedersen, Vejle.
Et ofte stillet spørgsmål er: Gælder det også for mine høns?
Vaccination er et krav for at kunne udstille, så …
Vacciner de dyr, du påtænker at udstille.
Klubben medbringer vaccinationsattester, men de kan også – med fordel – printes
og udfyldes på forhånd.
Find dem på www.racefjerkrae.dk under blanketter
Medlemmer fra andre klubber er velkomne til at tilmelde dyr.
Pris pr. dyr kr. 7,00. Tilmelding senest 23. august med angivelse af antal dyr til
Ove 2071 8228 eller Morten 2488 7965 eller mail til mok@ncc.dk
Og sædvanen tro er der efterfølgende kaffe og rundstykker til de morgenfriske.
Senere arrangementer – nærmere følger:
Ungdyrsdag i Holtum 10. september 2022
Udstilling 1. og 2. oktober 2022
Fællesarrangement med Horsens-klubben medio november
Hyggeaften i anledning af klubbens 100-års jubilæum d. 11 november
-------------------------------------------
April 2022
Så er der lidt nyt siden sidst og noget om årets arrangementer:
Efter en – som sædvanlig – veloverstået og hyggelig generalforsamling, som vi i
år kunne holde uden restriktioner – 22. februar 2022 – har vi nu haft vores første
bestyrelsesmøde og bestyrelsen har nu konstitueret sig:
Formand: Ove Sørensen
Næstformand: Poul Erik Nielsen
Kasserer: Morten Kaae
Sekretær: Anders P. Madsen
Bestyrelsesmedl.: Mads Sølvhøj
Og da det er 100-års-jubilæums-år og vi har været begrænset af restriktioner i de
foregående håber vi, at mange vil deltage i årets arrangementer:
----------------------------------------------
Aftentur onsdag den 18. maj 2022 kl. 18:30
Vi mødes på Circle K, Hovedvejen 32, 8722 Hedensted og kører i samlet flok til
Benny fra Horsens og Omegns Fjerkræklub, hvor vi skal se på høns og duer.
Herefter skal vi til Ane Marie og Jens Jørn – Dalbyvej 63, 8722 Hedensted og
efterfølgende godt en kilometer ned ad vejen til nr. 112, hvor vi ser høns hos
Mette og Karsten og slutter dagen med en kop kaffe.
Af hensyn til kaffebrygningen er sidste frist for tilmelding den 14. maj til Ove
på telefon 2071 8228 eller mail til Morten mok@ncc.dk
Aftenturen onsdag d. 18/5, gik rigtig godt. Vi fik set på en masse duer hos Benny Kortum, hvorefter vi kørte videre ud til Ane-Marie og Jens Jørn. Hos dem så vi både wyandott høns, moskusænder, mignon ænder og gæs. Efter kørte vi ud til Karsten, Mette og Mads, hvor vi så en masse forskellige wyandott høns og svanegæs. Til sidst sluttede vi af med aftenkaffe hos dem og takkede af for en rigtig god og vellykket tur.
------------------------------------------------
Heldagstur lørdag den 11. juni 2022 kl. 8:30
Vi mødes ved Bilka i Vejle og kører mod Them – med et stop på turen, hvor
klubben er vært med et rundstykke og en kop kaffe. Vi skal se show kl. 11:00
Adresse: Ansøvej 14, 8653 Them og der skulle gerne være tid til fx en tur i
ugleskoven eller andet inden showet og efter showet er der adgang til
Bisonfarmen.
Frokost kan købes på stedet, men medbragt mad og drikke er også en mulighed.
Herefter kører vi afsted mod Silkeborgsøerne, hvor vi skal se og nyde den
smukke natur fra søsiden.
Pris for deltagelse: Voksne kr. 300,-/person
Børn til 11 år kr. 250,-/person
Seneste tilmelding 30. maj 2022 til Ove på tlf. 2071 8228 eller Morten på mail
mok@ncc.dk
Turen mod Silkeborg d. 11/6 var super god. Først stoppede vi ved en rasteplads, hvor der blev serveret morgenkaffe og rundstykker, mens der blev snakket og hygget i den smukke natur. Efter tog vi mod Them, for at se rovfugleshow ved falkemanden, Flemming Sanggaard. Vi fik set diverse forskellige falke, ugler og andre store rovfugle. Der var mulighed for at man kunne se bisonerne og man kunne også gå en tur i ugleskoven, hvor man bl.a. kunne se dådyr, fritter og forskellige ugler og deres unger. Man kunne også få lov til at røre en af ugleunge, og gå en tur i labyrinten. Da vi var færdige med at være der, tog vi videre til Silkeborg, hvor vi skulle ud at sejle på søen med skibet "Tranen". Vi fik set en masse store flotte huse og både, og vi fik også set nogle gæs og svaner ude på vandet. Til slut fik vi kaffe og kage og fik takket af for en rigtig god tur.
----------------------------------------------------
Vejle og Omegns Fjerkræklub - V-O-F - har til formål at fremme opdræt af racefjerkræ i lokalområdet, som er Vejle, Fredericia og Hedensted Kommune
Kontakt - formand
Ove Sørensen
Mobil 20 71 82 28